TRIN 3: Monter routeren - R2100 - R2100-Quick-Start-Guide/da-DK/TRIN-3-Monter-routeren

Startvejledning til forstærkede 5G-routere i R2100-serien

ft:locale
da-DK
ft:sourceName
Paligo_Prod
Document Type
Quick Start Guide

Det er vigtigt, at du monterer routeren på en relativt flad overflade udvendigt på køretøjet. Det er dog muligt at montere den på en let buet overflade, hvis hele den klæbende del af routeren er i fuld kontakt med køretøjets overflade, og der ikke er noget mellemrum mellem pakningen og monteringsoverfladen.

  1. Placer monteringsskabelonen på det valgte sted udvendigt på køretøjet.

  2. Ret monteringsskabelonen ind, så enhedens omkreds og hullets placering er placeret korrekt og uden forhindringer (ovenfor eller nedenfor).

  3. Fastgør monteringsskabelonen midlertidigt med tape eller på en anden måde på køretøjets tag.

  4. Bor hullet til kablet ved hjælp af et "hulsavsbor". Vi anbefaler et hulsavsbor med en diameter på 22 mm eller 15/16". Fjern monteringsskabelonen, når du har boret hullet.

  5. Fjern de to stykker beskyttende klæbefilm, der sidder på routerens kontaktoverflade og på de to termiske puder.

  6. Før kablerne og kabelindgangen gennem det borede hul. Placer dernæst enheden i omridset fra monteringsskabelonen. Tryk ikke routeren fast endnu; lad den i stedet hvile på pakningen, mens du finder den helt rigtige placering.

    Vigtigt

    For at routeren sidder bedst muligt fast, skal fladerne, der skal klæbes sammen, være rene og fri for forhindringer, der kan forhindre de to overflader i at klæbe sammen.

  7. Sørg for, at enheden sidder helt lige, og tryk den derefter godt fast, så kravepakningen komprimeres, og det klæbende område klæber sig fast på køretøjets overflade.

    Vigtigt

    Hele routerens kontaktoverflade skal være så meget som muligt i kontakt med køretøjets overflade, og pakningen skal være komprimeret for at undgå indsivning af vand. Cradlepoint anbefaler en ventetid på 24 timer ved stuetemperatur, for at klæbemidlet opnår en vedhæftningskraft på 90 %. Tørretiden kan være længere ved koldere temperaturer. Vedhæftningskraften afhænger af, hvor meget kontakt der etableres mellem overflade og klæbemiddel. Et fast påføringstryk medfører bedre kontakt med klæbemidlet, hvilket hjælper med at forbedre vedhæftningskraften. Dette betyder overordet set, at tapen skal udsættes for mindst 15 psi (100 kPa) med trykrulle eller valse.

  8. Monter fastgørelseselementerne fra køretøjets kabine:

    1. Stjernelåseskive

    2. Flad spændeskive

    3. Sekskantmøtrik

    Mounting_hardware-01.svg

    Bemærk

    Further text about how tight to make the fasteners to ensure good adhesion to come.